Døren går op

og hvem kommer ind? Absolut ingen, for jeg kan ikke finde ud af at åbne dem. Jeg er sendt i cirkulation i disse dage og en ting er, at det er mandag - noget andet er, at jeg ikke engang kan komme ind. Nå, det lykkedes da til sidst, og jeg fik også kaffe og alle var rigtigt søde. Mangt og meget er ens og til at have med at gøre (bortset fra adgangskoder): at reservere, gå med lister, betjene en ivrig friskoleklasse med nok verdens vanskeligste dreng. Han ville ikke læse noget som helst. Jo, sjove bøger - men ikke hvilken som helst sjov bog. Det skulle være dem om professor Prutpotte - og dem havde han læst! Til sidst sagde jeg: nu er jeg din læsedoktor, og her ordinerer jeg en bog som medicin, og den skal du læse. Så drog han da modvilligt af med en i en serie med fjollede historier af Laurence Anholt.

Men dørene.. Dem man kan åbne uden videre er enormt tunge og næsten ikke til at få op, og dem man tror, man kan få op, kræver et kodekort, som jeg først ikke kunne få til at virke uanset, hvordan jeg så end vendte og drejede det. Det var lige før, jeg ikke havde fået eftermiddagskaffe, og der var endda flødeboller til. Det bliver nok bedre i morgen. Men så er der stolene, de føles også helt forkert. Jeg vidste faktisk ikke, at ens rumpe var sådant et vanedyr.