"Og så skal du lige lave en pinkode på fire tal. "
"......Øh, det skal være tal? Kan det ikke være bogstaver? "
"Nej, fire tal. "
Kvinden stirrer tomt ud i luften, mens hendes hjerne arbejder på højtryk.
"Åh, man har så mange koder, må det godt være den fra mit dankort? "
"Tjae, den vil jeg nu helst ikke kende, du skal bare vælge noget, som du kan huske, for jeg kan ikke se, hvad den er, når den først er skrevet ind."
"Må jeg så tage 1234?"
"Ja, det er helt i orden. "
Men damen er ikke helt tilfreds med noget så trist som 1234.
"Nej, nu ved jeg det, jeg tager min mands fødselsdag. 12 juli"
"Altså 1207" sir jeg og begynder at taste...
"1207? "lyder det forvirret....."Nåh ja, 1207. "
Sådan en samtale har man mange mange gange i udlånet. Men 1234 er faktisk den kode, de allerfleste vælger. Tankevækkende, hvis man altså var hacker og har lyst til at komme lidt i folks netbank.
Men andre er mere avancerede - som den meget machoagtige mand, der naturligvis valgte 0007.
Så er der de historie glade, der bare ikke kan glemme de slesvigske krige og derfor vælger 1864.
Nogle vælger deres egen fødselsdag, de sidste fire tal i deres cpr.nummer eller bare fire et-taller. Jeg hader faktisk, når folk vælger fire ens tal, for det føles som om, man skriver forkert. Jeg kan næsten blive helt svimmel, mens jeg gør det.
Og så er der naturligvis børnene. En gang i en meget kort ulykkelig periode i mit yngre liv var jeg ekspeditrice i en stor slikforretning i Århus. Og når nogle børn skal vælge pinkode, så minder det ret meget om de unger, der dengang kom ind med en femmer til lørdagsslik.
"To af de røde, nej to grønne og en lakrids eller tre karameller af dem med chokolade."
Nu er det så bare tal de skal vælge, og det er lige så svært:
"fire - nej.... syv, otte .........nej jeg vil hellere have tre, ni en eller......."
Og man ved, at den kode, den kan de overhovedet bare ikke huske, og så er det forfra næste gang, de kommer på biblioteket.
"Og så skal du vælge fire tal, som du selv skal huske."
"Fire tal.....må det ikke være bogstaver?"
"......Øh, det skal være tal? Kan det ikke være bogstaver? "
"Nej, fire tal. "
Kvinden stirrer tomt ud i luften, mens hendes hjerne arbejder på højtryk.
"Åh, man har så mange koder, må det godt være den fra mit dankort? "
"Tjae, den vil jeg nu helst ikke kende, du skal bare vælge noget, som du kan huske, for jeg kan ikke se, hvad den er, når den først er skrevet ind."
"Må jeg så tage 1234?"
"Ja, det er helt i orden. "
Men damen er ikke helt tilfreds med noget så trist som 1234.
"Nej, nu ved jeg det, jeg tager min mands fødselsdag. 12 juli"
"Altså 1207" sir jeg og begynder at taste...
"1207? "lyder det forvirret....."Nåh ja, 1207. "
Sådan en samtale har man mange mange gange i udlånet. Men 1234 er faktisk den kode, de allerfleste vælger. Tankevækkende, hvis man altså var hacker og har lyst til at komme lidt i folks netbank.
Men andre er mere avancerede - som den meget machoagtige mand, der naturligvis valgte 0007.
Så er der de historie glade, der bare ikke kan glemme de slesvigske krige og derfor vælger 1864.
Nogle vælger deres egen fødselsdag, de sidste fire tal i deres cpr.nummer eller bare fire et-taller. Jeg hader faktisk, når folk vælger fire ens tal, for det føles som om, man skriver forkert. Jeg kan næsten blive helt svimmel, mens jeg gør det.
Og så er der naturligvis børnene. En gang i en meget kort ulykkelig periode i mit yngre liv var jeg ekspeditrice i en stor slikforretning i Århus. Og når nogle børn skal vælge pinkode, så minder det ret meget om de unger, der dengang kom ind med en femmer til lørdagsslik.
"To af de røde, nej to grønne og en lakrids eller tre karameller af dem med chokolade."
Nu er det så bare tal de skal vælge, og det er lige så svært:
"fire - nej.... syv, otte .........nej jeg vil hellere have tre, ni en eller......."
Og man ved, at den kode, den kan de overhovedet bare ikke huske, og så er det forfra næste gang, de kommer på biblioteket.
"Og så skal du vælge fire tal, som du selv skal huske."
"Fire tal.....må det ikke være bogstaver?"
2 kommentarer:
Tænk .. at en pinkode kan være macho, historisk eller måske ligefrem fræk. Der er bestemt en skjult talfreak gemt i dig. Var der ikke også noget med bilers nummerplader...
...og så var der den pige ved automaten der sagde til sin mor:
"Mor, er det ikke også rigtigt at man skal have et kort og en kommode for at låne?"
Send en kommentar