Rod på skrivebordet

Hvor kommer det fra, og hvad gør det godt for? Det kunne være titlen på et etnografisk speciale, men det er mere noget jeg ofte tænker. Hvorfor i hulen ligner mit skrivebord noget der er løgn? Jeg er bibliotekar, for pokker, de roder jo ikke.

Men det gør mit skrivebord.

Jeg behøvede så heller ikke have et løvehovede liggende. Men der mangler en strop, som skal sys i, når jeg får tid - om lidt.

Hvad er der mere? En ugle med lys i, en mærkelig sparebøsse, et billede af mine børn og hund, nogle gamle bøger om at sylte, som nok skal kasseres, men jeg skulle lige finde en opskrift på sursyltede grønne tomater. Så ligger der en masse mapper i forskellige farver - et forsøg på at lave en slags feng shui i mit job, en del af de gammeldags gul-stribede blyanter, som jeg elsker højt, en tom ramme, en sølvand man kan sætte ting i, tapeholder, min uundværlige lille bog, som jeg skriver alting op i for at kunne holde styr på aftaler og ideer, min store kalender og min lille kalender, bøger - som skal have flyttet opstilling, en våd karklud - fordi jeg skulle gøre en montre ren, en pære (Umoden Clara Friis), og et par hovedtelefoner, som sådan set skal ind til Erling, en huskemail om en bestilling på en engelsk roman, forslag til udstillinger og en artikel om asatro.

Måske skulle jeg rydde op.

Pin-koder

"Og så skal du lige lave en pinkode på fire tal. "
"......Øh, det skal være tal? Kan det ikke være bogstaver? "

"Nej, fire tal. "

Kvinden stirrer tomt ud i luften, mens hendes hjerne arbejder på højtryk.
"Åh, man har så mange koder, må det godt være den fra mit dankort? "

"Tjae, den vil jeg nu helst ikke kende, du skal bare vælge noget, som du kan huske, for jeg kan ikke se, hvad den er, når den først er skrevet ind."

"Må jeg så tage 1234?"
"Ja, det er helt i orden. "
Men damen er ikke helt tilfreds med noget så trist som 1234.
"Nej, nu ved jeg det, jeg tager min mands fødselsdag. 12 juli"

"Altså 1207" sir jeg og begynder at taste...

"1207? "lyder det forvirret....."Nåh ja, 1207. "

Sådan en samtale har man mange mange gange i udlånet. Men 1234 er faktisk den kode, de allerfleste vælger. Tankevækkende, hvis man altså var hacker og har lyst til at komme lidt i folks netbank.

Men andre er mere avancerede - som den meget machoagtige mand, der naturligvis valgte 0007.

Så er der de historie glade, der bare ikke kan glemme de slesvigske krige og derfor vælger 1864.

Nogle vælger deres egen fødselsdag, de sidste fire tal i deres cpr.nummer eller bare fire et-taller. Jeg hader faktisk, når folk vælger fire ens tal, for det føles som om, man skriver forkert. Jeg kan næsten blive helt svimmel, mens jeg gør det.

Og så er der naturligvis børnene. En gang i en meget kort ulykkelig periode i mit yngre liv var jeg ekspeditrice i en stor slikforretning i Århus. Og når nogle børn skal vælge pinkode, så minder det ret meget om de unger, der dengang kom ind med en femmer til lørdagsslik.
"To af de røde, nej to grønne og en lakrids eller tre karameller af dem med chokolade."

Nu er det så bare tal de skal vælge, og det er lige så svært:
"fire - nej.... syv, otte .........nej jeg vil hellere have tre, ni en eller......."

Og man ved, at den kode, den kan de overhovedet bare ikke huske, og så er det forfra næste gang, de kommer på biblioteket.

"Og så skal du vælge fire tal, som du selv skal huske."
"Fire tal.....må det ikke være bogstaver?"

Noget så mandag

Jeg tog bilen, selv om jeg ikke har ret langt til arbejde. Men jeg skulle have en rekvisit med på arbejde. På onsdag skal jeg fortælle eventyr for nogle børnehavebørn i vores eventyrrum, som til hverdag ikke er ret eventyrligt. Men når der er tændt levende lys, det lille guldbord sat frem og de bløde tæpper ligger på gulvet, og jeg selv er i den fine kjole, så bliver det eventyrligt. I sommer købte jeg en sjov, gammel stol i en genbrugsbutik. Den ligner noget fra de syv små dværge og skal bruges til den historie, jeg altid slutter af med: historien om Doven Las, hvor jeg får to publikummer op at hjælpe. Min yngste datter er rigtig glad for at slippe af med stolen, som har fyldt inde på hendes værelse lige siden jeg købte den.
I weekenden har jeg valgt eventyr og øvet dem derhjemme. Jeg har ikke kunnet nå at lære nye til denne gang, jeg plejer ellers altid at lære et nyt for at udvide mit repertoire. Men jeg har haft så travlt med min ældste datters flytning, at det bliver genbrug denne gang. Det nye er publikum, som er børnehavebørn. Jeg vil ellers ikke fortælle for folk under 5, men nu prøver vi.
Jeg startede dagen med at skrive et af eventyrene efter hukommelsen. Min metode er først at finde et eventyr, som trigger mig selv. Læse det en del gange højt for mig selv og hunden ...og så skrive det om flere gange. Læse det jeg har skrevet og derefter skrive det igen efter hukommelsen. Så lagres det i min hukommelse som billeder, og så kan jeg huske det.
Lilian ringede for at få mig til at dele kinabøger ud til vores projekt 23 ting. Det gjorde jeg så og så snakkede jeg lidt med Lene, Yvonne og Lene BP om hvordan vi skulle arrangere det permanente salg af brugte bøger, så det så pænt ud.
Lilian er i jobrotation i Ringe i dag, så Helle fra Kværndrup er her i huset i dag. Morten er i Broby. Jeg skyndte mig lige at lave denne blog. Jeg havde ellers lavet en i fredags, men da jeg havde oprettet den, havde jeg kaldt den noget dumt og jeg var slet ikke tilfreds med det emne, jeg havde tiltænkt den. Nu bliver det en blog om hverdagen på mit lille bibliotek i den danske provins. Stort og småt fra udlånet... jeg vil bruge formiddagen på at rydde op i udlånet. Jeg er eneste børnebibliotekar her i huset og har et meget stort areal at tage mig af. Jeg burde også starte et bogvalg op, kikke på spørg Olivia, lave flere depoter til alle vores SFO èr og kassere videre i fag. Jeg har kontortid til kl. 13, går så hjem og møder igen 15.30. En arbejdstid som er god for min familie og min hund. Og jeg bor så tæt på, at det intet betyder for mig. Det er faktisk rart med det afbræk og friske luft.